En hund med kattelignende kvaliteter, racen er
en hjerteknuser.
Dr. Karen Shaw Becker.
Kort historik
Fremavlet af Tibetanske Munke som en opmærksom og vagtsom "medarbejder" i klostrene. Tibetansk Spaniel er egentlig ikke spaniel overhovedet, men er i slægt med racerne Shi Tzu, Pekingeser og Lhasa Apso. Hunden har bevaret et beskyttende instinkt og beskrives som modig, klog, egenrådig og selvstændig. Og selv om de kommer godt overens med både katte og andre hunde, så kan de være reserveret overfor fremmede.
Den er legevillig og kærlig, - den lille Tibetanske Spaniel er en skødehund, som bliver en særdeles god kammerat, den er hengiven overfor familien og har små eller ingen sundhedsproblemer og et lille pelspleje behov. Ser du efter en hund som er både sød og kærlig, men som samtidig har en aura af værdighed, så vil denne energiske og livlige ven vække din opmærksomhed. Tibetansk Spaniel er også noget modsætnings fuld på andre områder, faktum er jo at den overhovedet ikke er en Spaniel, men er i slægt med racen Lhasa Apso. Men, Tibetansk Spaniel kommer fra Tibet, som navnet siger, og har en meget gammel historie. Munkene i Tibetanske klostre avlede de små løvelignende hunde frem for at være beskyttere og varsler i klostrene og for at være et symbol på Buddha. De blev kendt for at være livlige små skødehunde og selv om de ikke er kendt for at være særlig gøende, så har de ikke mistet sit beskytterinstinkt. De kan også virke som om de har lidt kamæleon i sig, da de af mange beskrives som at være delvis kat, delvis abe og delvis hund. Da der blev sat stor pris på dem, var de også dyre, men blev ofte brugt som gaver blandt adelige og de herskende klasser, både i Tibet og Kina. Historien fortæller, at sent i det 19. århundrede og tidlig i det 20., bragte britiske rejsende og udstationere militært personale racen til vesten. Først kom de til England, som så avlede flere kuld hvalpe. Flere individer kom til i 1941, dog overlevede bare et individ fra avls programmet 2. Verdenskrig. Et par hunde blev eksporteret til USA i tresserne, som så fik et hvalpekuld. En kirketjener i en luthersk kirke i byen New Haven i delstaten Connecticut (ca. 130 km nordøst for New York), importerede derefter nogle Tibetanske Spaniel fra Storbritannien og menigheden faldt umiddelbart for den lille "løvehund". I USA blev Klubben for Tibetansk Spaniel etableret i 1971 og racen blev godkendt af USAs kennelklub i 1984.
En "epagneul" eller lille komfort-hund (epagneul = fransk for spaniel)
Selv om Tibber ikke ofte nu om dage har et kloster at løbe rundt i, så har racen et stærkt ned arvet beskyttende instinkt overfor sine. Den beskrives som modig, intelligent, egensindig og uafhængig. Men den går godt sammen med både katte og andre hunde. Hvad angår barn, så siger eksperter for racen, at man anbefaler en hvis alder på barnet, da det trods alt er en lille hund. Den kan være noget reserveret overfor fremmede. Uafhængigheden kan gøre hunden ret egenrådig, når det impulsive slår til. De elsker dog opmærksomhed og nærhed. En veludviklet intelligens medfører også, at den ikke altid vil gøre som ejeren vil. Ingen garanterer at den kommer når du kalder, ofte er det andre ting som er vigtigere. En af de vigtigste funktioner en Tibetansk Spaniel har i manges liv, er det at være følgesvend og ledsager. I middelalderen brugte man det franske ordet "epagneul" (som betyder "spaniel"), for at beskrive "en lille, trøstende hund". Denne beskrivelse blev til et fælles kærligheds udtryk for dem som fandt, at racen kunne blive en særdeles intuitiv terapihund. Som helt naturlige menneske-elskere, så er en Tibbe aldrig gladere eller mere rolig, varm og nær, som når den er sammen med sine favorit mennesker. At hygge sig i armkrogen er racens favoritgøremål, bare afbrudt af en masse legetid. Men det er et interessant faktum ved dens vaner. De har, som vi har været inde på tidligere, en smule kat i dem, noget tibbeelskere ofte observerer. Du kan finde din Tibbe på et højt sted, med god udsigt, ikke bare for at kunne holde øje med omgivelserne, men den kan også sidde og ordne pelsen, næsten som en kat. En Tibbe elsker at lege, løbe, hoppe, danse, og meget andet, den kan være særdeles fysisk aktiv og adræt. Selv om de har relativt korte ben og et ret fladt ansigt, så er de særdeles aktive og går gerne med dig på relativt lange turer. Daglige spadsereture er absolut at anbefale. De elsker at lege med ting og flere har trænet sine Tibber til agility med godt resultat. Skulle de slippe løs så vær opmærksom på, at de elsker at gå på opdagelse. Da kan hørselen være særdeles selektiv. Lydigheds træning passer også godt for en Tibbe, forudsat at du får den til forstå hvad du ønsker. Positiv forstærkning er en absolut nødvendighed når du skal træne en Tibbe. Overflod af tålmodighed og vedholdenhed er nødvendig. Igen er positiv forstærkning nøgleord, så giv rigelig med ros, leg, positiv opmærksomhed og masser af godbidder. Da oplever du en vinn-vinn situation og du får etableret stærke bånd mellem din hund og dig.
En Tibbe er en indendørs hund og må aldrig bo ude. De elsker sofaen ligeså meget så du gør. De er dejlige venner at bo sammen med i en lejlighed, er særdeles sociale og en meget dygtig varslings hund. Den siger fra hvis nogen kommer til døren, men så snart du tager over er den stille. Dette er træk den har med sig fra klosterlivet i Tibet, hvor dens gode syn førte til, at den varslet om nogen kom til klosterporten. Da vågnede den rolige, men kæmpestore Tibetanske Mastif og overtog styringen.
Tibetansk Spaniels helse og pels pleje
Nogen racer kræver en masse pels pleje og trimning. Det gør en Tibbe ikke. De har en mellemlang dobbelt pels, som kommer i næsten alle farver eller blanding af farver. Når du ser på en Tibbe skal du se en rektangulær krop, dækket af en silkeblød dobbelt pels, mørke brune ovale øjne, mellemstore ører, som hænger ned og har lange frynser, og en fjeragtig hale, som svinger ind over ryggen, faldende til den ene side. En Tibbe er enkel at holde ren og pæn i pels og krop. Du behøver bare at børste pelsen få gange i løbet af en måned for at fjerne løse hår, men pas på bag ørerne, bukser og hale, hvor den fineste pels sidder.
En Tibbe har generelt en stærk og god sundhed. Alligevel skal du passe på et par ting: Patella luksation (en eller begge knæskaller kan forskyde sig), progressiv retinal atrofi (PRA) kan forekomme om end sjælden (natteblindhed, som kan udvikle sig til total blindhed), den mest almindelige form hos tibber hedder PRA3, og den kan vi heldigvis genteste for. De kan også have retinal dysplasi (RD - klumper som formes i retina), entropion (indadvendte øjenlåg). Normalt kan en Tibbe leve til den er 12 - 15 år eller mere. De er ca. 26 cm over skulderen og skal veje mellem 4 og 7 kg.
Lille men modig, en Tibbe er en elskelig kamerat
En del hunde er avlet for at være jagthunde, vagthunde eller andre former for arbejdshunde. Tibetansk Spaniel er en ren kærligheds-hund, dens primære funktion i livet er at være din hjerteven. Man siger at en Tibbe er en stor hund i lille indpakning, dens majestætiske og ofte overbærende adfærd gør, at den nok skal få dig tilvænnet dens luner.